Moskusoksens historie

Umimmak

Umimmak på grønlandsk – moskusokser på dansk, det grønlandske navn kan oversættes til den ”langskæggede”.

Moskusokser findes i en oprindelig bestand i Nordøstgrønland, mens bestanden i Vestgrønland stammer fra kalve indfanget i Nordøstgrønland i 1964. De 27 moskuskalve havde været en tur i Danmark og overvindret i Zoologisk Have i København, inden de blev udsat i Kangerlussuaq. Dette arbejde blev ledet af zoolog Christian Vibe. Fra bestanden i Kangerlussuaq er der senere udsat dyr i Thule, Svartenhuk Halvø, Naternaq og i Ivittuut. Alle moskusokser i Vestgrønland stammer altså fra den oprindelige bestand i Nordøstgrønland.

Fakta om moskusokser:

Vægt:

Ca. 340 kg for en tyr og ca. 250 kg for en ko om sommeren.

Føde:


Moskusokser lever af pil og forskellige græsarter.

Horn:


Moskusoksernes horn begynder at vokse, når kalven er 4-5 uger gammel og fortsætter med at vokse, indtil den når 6-årsalderen. Hornene bruges som våben til at forsvare sig mod rovdyr og til slåskamp med andre hanner i parringstiden i august-september.

Formering:


Moskusoksens kalveproduktion afhænger meget af klima og fødemuligheder. Under gode forhold som i Kangerlussuaq bliver moskusokser drægtige og får kalve allerede i 2-årsalderen, og kan føde en kalv hvert år. Men under almindelige græsningsforhold er det sædvanlige, at moskusokser får kalve fra 3-4 årsalderen og kun hvert andet år. En moskusokse er drægtig i 8-9 måneder. Kalvene fødes i perioden april-juni.
Bestanden i Kangerlussuaq er verdens hurtigst reproducerende og voksende moskusoksebestand med en gennemsnitlig årlig tilvækstrate på omkring 30 %.

Pels:


Moskusokser har to lag pels: Inderst et uldlag - qiviut - som bruges til garnfremstilling. Qiviut er dækket af lange dækhår yderst - som en frakke over det varme foer. Qiviut kan oversættes til ”den langskæggedes dun”
Et voksent dyr producerer 2 til 3 kg qiviut årligt. Om sommeren skifter moskusoksen qiviuten ud – og denne kan findes i buske og krat og er typisk lys i farven.
Qiviut har næsten ingen små skæl og modhager, som for eksempel fåreuld, så qiviut kan ikke filtes og krymper ikke i varmt vand.
Qiviut isolerer op til otte gange bedre end almindelig uld og er blandt det blødeste uld, der findes. Dette hænger sammen med, at qiviutfibre kun er ca. 18 mikrometer i diameter. Til sammenligning er et typisk menneskehår ca. 50 mikrometer i diameter, så der er tale om meget fine fibre.
Qiviut er meget tørt og har ikke meget fedtindhold og ingen lanolin. Dette gør qiviut til en uld, som kan bruges af uld-allergikere.